Sådan kommer der flere KVINDER på ledelsesgangen

AI PUBLISHING

268 sider

Forfatter: Jørgen Høg

MØD 14 KVINDER FRA DANSK ERHVERVSLIV:

Louise Gade – Salling Group

Line Vogdrup – Søstrene Grene

Glenda Napier – Energy Cluster Denmark

Mette Skjærbæk – Karmameju Skincare

Bettina Elkjær – Give Steel

m.fl.

Sådan kommer der flere KVINDER på ledelsesgangen

I min nye bog Sådan kommer der flere KVINDER på ledelsesgangen, der udkommer 15. oktober, kan du møde 14 kvinder, der har det til fælles, at de har en ledelsesposition i en privat, dansk virksomhed.

Mit primære ærinde med denne bog er at give en række kvindelige ledere stemme og lade dem fortælle om, hvordan det er at være dem, hvordan det er at begå sig i det danske erhvervsliv. 

Hvordan er de havnet i chefstolen? 

Hvordan fungerer de som leder? 

Hvordan er det at være kvinde i et ofte stærkt mandsdomineret erhvervsmiljø? 

Det er et faktum, at Danmark indtager plads nummer 102 i verden, når det kommer til andelen af kvinder i ledelse. På listen er Danmark overhalet af lande som Ghana, Venezuela og Mexico. Danmark ligger under EU-gennemsnittet. Letland, Estland og Polen klarer sig langt bedre.  

Det er ifølge en nyere McKinsey-rapport også et faktum, at Danmark kan løfte sit bruttonationalproduktet med ni pct. årligt svarende til 167 mia. pr. år, hvis virksomhederne havde samme ligestillingsniveau som i Island.

Derfor har jeg spurgt nogle af de førende organisationer som Dansk Industri, Dansk Erhverv, SMVdanmark og interesseorganisationen Lederne om, hvordan virksomheder kan arbejde med at få flere kvinder til at forfølge en lederkarriere.

Mød erhvervslederne her

Kapitel 1:

LEDERNE: ” VI HAR EN SAG AT KÆMPE FOR” 

Det kan betale sig at have kvinder i ledelsen, og vejen til større ligestilling på ledelsesgangen går bl.a. gennem øremærket barsel, mener adm. direktør i Lederne, Bodil Nordestgaard Ismiris

Læs hele kapitlet her

Kapitel 2:

KULTURSOCIOLOGEN: “FINDES KVINDELIG LEDELSE OVERHOVEDET?”

Kvinder er stadig “det andet”, når det gælder ledelse. Det, der arketypisk knyttes til det feminine, har stadig en lavere status i vores samfund end det arketypiske maskuline. Verdens udfordringer og statistikkerne på vores psykiske velbefindende viser os, at vi har brug for en ny balance, det bør inkludere alle menneskelige egenskaber. 

Af Emilia van Hauen

 

Kapitel 3:

DANSK INDUSTRI: “DER ER IKKE NOGET QUICK FIX”

Mette Fjord Sørensen, underdirektør i DI, har opstillet otte anbefalinger til, hvordan virksomheder kan arbejde med at få flere kvinder til at forfølge en lederkarriere

Kapitel 4:

SMVDANMARK: “NOGLE VIRKSOMHEDER HAR ET POTENTIALE , SOM DE IKKE HAR FÅET ØJE PÅ” 

Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, vil gerne have sine medlemmer til at fokusere mere på kønsdiversitet, for det kan gavne virksomhedernes trivsel og bundlinje

Kapitel 6:

DANSK ERHVERV: “JEG TROR PÅ , AT KVINDER ER PÅ VEJ OP GENNEM FØDEKÆDEN”

Betina Hagerup, direktør for markeder i Dansk Erhverv, glæder sig over den øgede opmærksomhed på kvindernes muligheder i ledelsesjob. Hun opfordrer virksomhederne til at bringe emnet på dagsordenen

Kapitel 7:

MINISTER FOR LIGESTILLING: “DIVERSITET BURDE VÆRE EN MARKEDSMÆSSIG NATURLOV” 

Mogens Jensen (S) mener, at udvikling skal komme nedefra og har bl.a. blikket rettet mod uddannelsessystemet for allerede dér at skabe en bedre kønsbalance til gavn for erhvervslivet

Kapitel 8:

“DER MANGLER HELT BASALT KVINDELIGE ROLLEMODELLER I LEDELSE”

Lise Lykke Steffensen, adm. direktør i NordGen, mener, at samfundet har et alt for snævert syn på, hvad god topledelse er

Kapitel 9:

“JEG HAR ALTID FORSØGT AT VÆRE MIG SELV” 

Line Vogdrup, Chief Business Development Officer i Søstrene Grene, er som den eneste kvinde med i topledelsen på i alt otte personer. Hun har altid ønsket at blive leder og ville ønske, at det var nemmere for flere kvinder at kaste sig ud i en ledelseskarriere

Kapitel 10:

MAN SKAL STÅ TIDLIGT OP FOR AT TAGE MIG I NOGET FAGLIGT”

I kraft af sine stærke faglige kompetencer er Bettina Vorsøe Elkjær nået langt i sin karriere. Med jura i den ene hånd og økonomi i den anden udfylder hun rollen som økonomidirektør hos Give Steel A/S i Brande med fine resultater til følge. Kun beskedenhed forhindrer hende i at tage næste skridt på karrierestigen

Kapitel 11:

“MÅSKE ER JEG ‘ONE OF THE BOYS'”

Glenda Napier blev udnævnt til topchef i den nationale klyngeorganisation Energy Cluster Denmark i et felt med over 60 ansøgere. Hun var den bedste, sagde bestyrelsesformanden. ”Kvinder skal i større grad tro på, at de også har noget at skulle have sagt i den hårde del af en virksomhed,” siger hun

Kapitel 12:

“SHIT MAND, DET SKULLE JEG ALDRIG HAVE SAGT”

Maiken Paaske har udviklet den digitale platform BeautyVision, som skal hjælpe forbrugere med at træffe klogere beslutninger vedrørende kosmetiske behandlinger. Hun kaldte engang sit iværksætterprojekt for sin lille baby over for en række investorer. Det blev ikke taget godt imod

 

Kapitel 13:

FRA DAGPLEJEMOR TIL ADM. DIREKTØR

I 2003 skulle Hanne Tvedebrink Elsner tage sit livs beslutning, da faderen pludselig døde. Han var direktør for en kistefabrik med 24 ansatte. Den dengang 32-årige dagplejemor sikrede sig gennem millionlån det fulde ejerskab over forretningen og var fast besluttet på at lykkes som chef

Kapitel 14:

“MAN SKAL LADE VÆRE MED AT TRÆKKE KVINDEKORTET” 

Louise Gade har gennem sin karriere gået fra at være borgmester i Aarhus til nu at være Executive Vice President i Salling Group med ansvar for HR og personaleforhold. Hun har altid været bevidst om ikke at trække kvindekortet, for så åbner man for en hel ladeport af stereotyper om kvinder

Kapitel 15:

“ENS MEGAFON FÅR LIGE LIDT FLERE DECIBEL, NÅR MAN HAR SIT EGET” 

I mange år slæbte Lone Porsgaard Rasmussen rundt på en modvilje mod at overtage familievirksomheden efter sin far. Nu har hun vendt rollen som adm. direktør til sin egen store fordel

Kapitel 16:

“MENS DE ANDRE KØBTE PRADA-TASKER, SATTE JEG PENGENE I BANKEN”

Den tidligere fotomodel Mette Skjærbæk har drevet virksomheden Karmameju Skincare i 21 år. Som iværksætter har hun skabt sin egen succes på vilje og kompromisløshed og vil gerne have flere mænd ansat, for større diversitet skaber en sejere virksomhed, mener hun

Kapitel 17:

“LEDELSE HANDLER BARE OM AT SIGE: JEG HAR BRUG FOR DIG”

Dorte Zacho Martinsen overtog ledelsen af produktionsvirksomheden BM Silo ApS i Holstebro i 2009, da hendes mand gav op på grund af finanskrisen. ”På én betingelse,” sagde hun.”Jeg vil bestemme det hele”

Kapitel 18:

“VI HAR ALDRIG RIGTIGT SET OS SELV SOM ROLLEMODELLER”

 

De to søstre, Gitte Kirkegaard og Dorte Pedersen, står i spidsen for produktionsvirksomheden Logitrans A/S i Ribe. For dem er det vigtigere at opføre sig ordentligt end at tjene den næste million

Kapitel 19:

“JEG VIL GERNE VÆRE ET ORDENTLIGT MENNESKE” 

For Camilla Birkegaard handler god ledelse først og fremmest om at møde omgivelser og medarbejdere i øjenhøjde. ”Jeg er ikke sikker på, at man absolut kan læse sig til at blive en god leder,” siger hun

Kapitel 20:

“KVINDER HAR EN LIGE SÅ STÆRK FORRETNINGSFORSTÅELSE SOM  MÆND”

Efter en årrække med ledelsesjob og arbejde i et konsulenthus er tiden kommet for Kirsten Frandsen til at stå på egne ben

Kapitel 21:

“DIVERSITET ER ET MIDDEL TIL AT OPNÅ BÆREDYGTIG UDVIKLING”

Christina Lundsgaard Ottsen er ph.d. i psykologi og tværkulturel diversitet. Hun arbejder med inkluderende ledelse for at få den enkelte leder til at betragte diversitet som ledelsesudvikling

Kapitel 22:

“STEREOTYPERNE STÅR I VEJEN FOR STØRRE KØNSDIVERSITET”

Så længe de maskuline lederstereotyper eksisterer og dominerer, vil det være en udfordring at skabe større kønsdiversitet. Det konkluderer erhvervspsykolog Sara Westergaard Kjeldsen bl.a. i sin kandidatafhandling fra psykologistudiet på Aarhus Universitet