Beskrivelse
Sådan kommer der flere KVINDER på ledelsesgangen
I min nye bog Sådan kommer der flere KVINDER på ledelsesgangen, der udkommer 15. oktober, kan du møde 14 kvinder, der har det til fælles, at de har en ledelsesposition i en privat, dansk virksomhed.
Mit primære ærinde med denne bog er at give en række kvindelige ledere stemme og lade dem fortælle om, hvordan det er at være dem, hvordan det er at begå sig i det danske erhvervsliv.
Hvordan er de havnet i chefstolen?
Hvordan fungerer de som leder?
Hvordan er det at være kvinde i et ofte stærkt mandsdomineret erhvervsmiljø?
Det er et faktum, at Danmark indtager plads nummer 102 i verden, når det kommer til andelen af kvinder i ledelse. På listen er Danmark overhalet af lande som Ghana, Venezuela og Mexico. Danmark ligger under EU-gennemsnittet. Letland, Estland og Polen klarer sig langt bedre.
Det er ifølge en nyere McKinsey-rapport også et faktum, at Danmark kan løfte sit bruttonationalproduktet med ni pct. årligt svarende til 167 mia. pr. år, hvis virksomhederne havde samme ligestillingsniveau som i Island.
Derfor har jeg spurgt nogle af de førende organisationer som Dansk Industri, Dansk Erhverv, SMVdanmark og interesseorganisationen Lederne om, hvordan virksomheder kan arbejde med at få flere kvinder til at forfølge en lederkarriere.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.